Trustpilot

Saucer og tilbehør

De lækreste delikatesser fra Evia

preload spinner

Delikatesser fra øen Evia

 I regionen Chalkis på øen Evia i det vestlige Ægæerhav har vi fundet et lille og meget gammelt, traditionsrigt, familie drevet firma, som er gået i arv fra far til søn i generationer. De producerer vores delikate artiskokker, skønne soltørrede tomater, tørrede figner, marinerede østershatte, tomatpassata og en virkelig lækker tomatsauce med soltørrede tomater, som passer perfekt til pasta. 

 Artiskokken har været en del af det traditionelle græske køkken siden antikken og indgår i dag i et væld af retter. Den vokser vildt i store dele af Grækenland, og særligt på Evia har man tradition for at dyrke den til madlavning.

 Vores velsmagende artiskokhjerter ligger i en olie-eddikeblanding krydret med persille og hele peberkorn, hvilket danner den perfekte baggrund for artiskokkernes delikate smag. Den fungerer godt som en græsk mezé (tapas), blandet i salater, oven på pizza eller pureret og serveret på friskbagt brød.

 Ligesom artiskokkerne spiller tomater en væsentlig rolle i det græske køkken. At soltørre tomaterne har gennem tiden været måden at konservere dem på.

 På rundrejse i Grækenland vil man stadig i dag ofte kunne se tomater lignet op på ræd og række på brædder i solen under tørringsprocessen. Seriens lækre, bløde tomater er soltørrede og lagt i olie med hvidløg, kapers og persille, som sammen er med til at fremhæve tomaternes skønne smag af sol og sommer.

 oLIVens artiskokker og soltørrede tomater tilsættes ingen former for konserveringsmidler eller kunstige smagsforstærkere.

Trustpilot
Privatlivspolitik Cookiepolitik